VEDTÆGTER FOR SENIORKLUBBEN I FAGKLUBBEN FOR PÆDAGOGISKE ASSISTENTER OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE
OVER 50 ÅR I FOA ÅRHUS.
§ 1. NAVN
Seniorklubben i Fagklubben for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i FOA Århus.
§ 2. FORMÅL
Lave oplysende og underholdende arrangementer, samt informere medlemmerne om relevante ting der sker inden for området.
§ 3. MYNDIGHEDER
Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen.
På generalforsamlingen har alle aktive medlemmer stemmeret og er valgbare.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året i sidste halvdel af januar.
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen, med angivelse af dagsorden.
Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 3 ugers varsel.
Indkomne forslag til generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde, senest 2 uger før afholdelsen af generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når det besluttes af ordinær generalforsamling, af klubbens bestyrelse, eller når 1/3 af medlemmerne skriftlig begærer dette.
På generalforsamlingen vælges en bestyrelse, bestående af 3 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv, med 1 formand, 1 kasserer og 1 bestyrelsesmedlem.
Desuden vælges 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
Der vælges 1 bestyrelsessuppleant.
Bestyrelsen vælges for to år af gangen.
1 bestyrelsesmedlem på valg i ulige år.
2 bestyrelsesmedlemmer på valg i lige år.
Kun aktive medlemmer er valgbare og har stemmeret.
§ 4. MEDLEMSKREDS
Som medlemmer optages medlemmer af Fagklubben for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i FOA Århus, som er over 50 år.
Kontingentets størrelse fastsættes for 1 år af gangen på generalforsamlingen.
Seniorklubbens økonomi baseres udover kontingentet, på tilskud fra Fagklubben for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i FOA Århus.
§ 5. OPLØSNING
Den faglige klub, kan opløses med 2/3 stemmeflertal på generalforsamlingen.
Evt. midler overgår til Fagklubben for pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i FOA Århus.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 25. januar 2016.